2 aborter og en uviden fremtid

Beskriv din historie med gentagne aborter eller mistede graviditeter:

Vi besluttede at få børn for 3 år siden. Jeg har næsten aldrig været på p piller. Inden der var gået et år valgte vi at tage til lægen. Vi vidste at der var ventetid og det måske kunne være fedt at finde ud af vi var gravide i mellemtiden. Jeg havde på fornemmelsen at det med at få børn ikke skulle være nemt for os. Det blev det heller ikke. Vi blev minimalt undersøgt og gik i gang med iui på holbæk sygehus. 4 gange iui men ingen positiv test. Jeg havde igen på fornemmelsen at iui ikke var vejen frem. Men alt det med procedurer og det ene skal prøves før den næste osv. Og selvom jeg havde 2 modne æg i den ene cyklus var der ingen fangst. Vi begyndte icsi og fik lagt et friskt æg op. Ingen positiv test. 2. Gang lykkedes det men hjertet holdt op med at virke i uge 8. Jeg aborterede medicinsk. Jeg fik de vildeste smerter og blødning uafbrudt i 3 uger. Jeg havde ingen energi tilbage, var sygemeldt og min blodprocent lå på, 6.7. Den normale skal være over 7.0. Jeg fik derefter yderligere sat 3 æg op uden held. Vi besluttede os for at tage i udlandet for at prøve lykken der. Vi blev gravide efter første icsi. Men aborterede igen, og jeg fik en kirurgisk abort. Den var dog ikke nemmere end medicinsk aborten. Pyha. Vi rejste igen til udlandet for at blive undersøgt. De lavede en kikkertundersøgelse for at se i min livmoder om jeg havde nogle polypper osv. Min kæreste blev undersøgt og han havde årebrok i den ene testikkel. Den blev opereret væk og de mente at vi kunne blive naturlig gravide. Nu har vi været igang i nogle måneder med en positiv test i 4 dage og en mens efterfølgende. Så ingen held med det også. I næste uge skal vi på en ny fertilitetsklinik. Lad os se hvad de har at byde på.

Hvad har været det sværeste ved at gå gennem gentagne aborter/mistede graviditeter?

Det var mest det fysiske. Jeg havde alt for mange smerter og uafbrudte store mængder af blødning.

Hvad hjælper/har hjulpet dig psykisk til at komme videre i forløbet?

Det er ligesom alle, min dejligste kæreste. Når man sidder i samme båd, kan man bedre forstå hinanden. Selv ens familie vil ikke forstå den smerte og store tab vi har haft.

Føler du, at du har afsluttet forløbet? Hvorfor? F.eks efter vellykket graviditet, adoption, beslutning om ikke at forfølge drømmen yderligere.

Vi har stadig håb…

Hvilke af nedenstående er relevante for din historie?
Abort i tidlig graviditet (uge 4-12), Fertilitetsbehandling og spontane aborter

Udgivet i Historier