3 aborter på 10 måneder

Beskriv din historie med gentagne aborter eller mistede graviditeter:

Jeg blev gravid efter 2 måneder, og havde aldrig troet at det ville gå så stærkt at få vores højeste ønske opfyldt.
Vi var lykkelige, maven voksede hurtigt- og vi besluttede os for at få en tidlig scanning i uge 9. Der var intet hjerteblink og et foster der svarede til 6+4 og en cyste der var grund til den meget udspilede mave.
Jeg var knust, græd i 14 dage og blev hjemme fra arbejde. Den medicinske abort var hård, og smerterne voldsomme.
Efter to måneder sagde jeg mit job op, da det var meget stressende og et miljø jeg ikke ville være gravid i.
3-4 mdr. efter var jeg gravid igen.
Vi blev glade, men nervøsiteten tog over med det samme, da mine test ikke blev så tydelige som første gang.
Vi besluttede at fortælle min familie det juleaften, da jeg så var 5+5 ca. og ville gerne have dem med fra starten denne gang.
Vi fortalte det til frokost 24 december, da vi så en time efter stod i kirken til julegudstjeneste, fik jeg pludselig smerter.
Da jeg kom hjem blødte jeg voldsomt- blev scannet dagen efter og der var graviditeten væk.
Igen var vi knuste.
Jeg nåede aldrig at få min menstruation igen før at jeg stod med endnu en positiv test.
Det føltes helt anderledes denne gang, jeg havde kvalme, anderledes madtrang og var træt hele tiden.
Blev scannet i uge 7 og der var hjerteblink! Vi var lykkelige. Blev scannet igen ugen efter pga lille bitte pletblødning. Stadig hjerteblink!!! Vi troede på det nu!
Havde min mor og søster med til scanning i uge 10- hun kunne ikke finde hjerteblink, fostret var 7+6 og der var ikke længere liv.
Jeg var i chok. Lammet. Tom. Følelsesløs.

Det er 4 uger siden jeg igen havde en medicinsk abort. Og jeg kan ikke komme videre før at jeg er blevet undersøgt, hvilket ikke sker foreløbigt pga pandemi i verden.
Min verden brød sammen da mine undersøgelser blev aflyst. Det er måske ikke akut, men psykisk er det virkelig hårdt.

Det var min historie.

Hvad har været det sværeste ved at gå gennem gentagne aborter/mistede graviditeter?

Det sværeste har været at håndtere andres lykke når man selv er ulykkelig.
Jeg er omgivet med gravide veninder og bekendte.

Hvad hjælper/har hjulpet dig psykisk til at komme videre i forløbet?

Min kæreste har bestemt hjulpet mig.
Men her efter 3 gang har jeg svært ved at finde ud af hvad der kan hjælpe. Prøver
Kontant at udskyde min sorg.

Føler du, at du har afsluttet forløbet? Hvorfor? F.eks efter vellykket graviditet, adoption, beslutning om ikke at forfølge drømmen yderligere.

Nej på ingen måde. Ikke før den dag jeg står med et lille liv i armene

Hvilke af nedenstående er relevante for din historie?
Abort i tidlig graviditet (uge 4-12), Missed abortion, Spontan abort

Udgivet i Historier