Femte gang var lykkens gang

Beskriv din historie med gentagne aborter eller mistede graviditeter:

Over en periode på 5 år, havde jeg en biokemisk og 3 tidlige aborter (uge 7-9). Efter de 3 første aborter valgte vi at gå i fertilitetsbehandling i offentligt regi da jeg på det tidspunkt var fyldt 39 og vi følte der måtte ske noget ekstra. Her blev jeg gravid i første forsøg med insemination, men aborterede kort efter…og nu nærmede jeg mig 40 år og måtte derfor se mig om efter en privat klinik, da dette er aldersgrænsen på offentlige klinikker.
Vi valgte Peter Lundstrøm i Ballerup, hvilket skulle vise sig at være noget af et lykketræf. Peter kender nemlig Ole Bjarne fra HAB-enheden på Rigshospitalet, og gav os prompte en henvisning dertil.
Jeg blev insemineret og gravid igen og kom så denne gang i behandling med ivig (intravenøst immunglubolin) og stor var lykken da vi for første gang nogensinde så et lille hjerteblink ved første skanning. Min graviditet var helt uproblematisk og vi blev forældre til en dejlig lille pige.

Hvad har været det sværeste ved at gå gennem gentagne aborter/mistede graviditeter?

Det sværeste var ikke at være i kontrol over sin krop. Normalt er man jo sund og rask når bare man spiser godt og lever sundt, og så kan det være svært at acceptere at ens livmoder nærmest har sit eget liv. Al logik sagde mig at det ikke var min skyld, og alligevel følte jeg mig som den største taber, hver gang jeg måtte fortælle min mand, at en graviditet var mislykkes… igen.

Hvad hjælper/har hjulpet dig psykisk til at komme videre i forløbet?

Det her lyder sikkert mærkeligt. Men jeg havde det egentlig fint gennem hele forløbet, forstået på den måde at jeg naturligvis var dybt skuffet over hver abort. Jeg var dog aldrig i nærheden af en depression, og det fyldt ikke en masse i min tilværelse. Jeg ville gerne have et barn, men var aldrig “skruk” (hader det ord, men kender ikke et bedre). Jeg vidste, at hvis jeg ikke blev mor, blev jeg nok noget andet. Jeg kunne være noget for andre børn eller hellige mig en af mine mange interesser. Jeg plejer at sige det er meget vigtigt at have en plan B, men jeg ved også at det kan være enormt svært – for ikke at sige umuligt for mange. Ønsket om at blive mor kan være altoverskyggende.

Føler du, at du har afsluttet forløbet? Hvorfor? F.eks efter vellykket graviditet, adoption, beslutning om ikke at forfølge drømmen yderligere.

Forløbet er afsluttet for vores vedkommende. Vi forsøgte med nr. 2 men aborterede igen. Og et års tid efter blev det konstateret at jeg ikke har flere æg tilbage. Det havde været rigtig dejligt med en søsken til vores datter, men naturen satte et punktum for os. Det var egentlig en lettelse. Vi er ovenud lykkelige for at vi fik et barn.

Hvilke af nedenstående er relevante for din historie?
Abort i tidlig graviditet (uge 4-12), Fertilitetsbehandling og spontane aborter, Ikke gennemført graviditet før tabsforløb (primær abortus habitualis), Stofskiftesygdom

Udgivet i Historier